Energilæsning

Energilæsning

Nogle gange mærker vi, at noget kalder på opmærksomhed. 
En følelse af uro. 
At være fastlåst. 
At miste forbindelsen til sig selv. 
Eller en oplevelse af, at noget forsøger at bevæge sig – uden helt at kunne forstå hvad. 

I en remote energilæsning åbner jeg intuitivt ind i dit felt og arbejder klarsansende med det, der træder frem. Ikke for at fortælle dig, hvem du er. Men for at skabe kontakt til det, du måske allerede mærker dybt indeni. 

Et intuitivt og energetisk rum 

Sessionen foregår på afstand, så du er ikke fyisk tilstede og tager udgangspunkt i dig og det, du står i lige nu. 

Du er velkommen til at dele en intention, problemstilling eller et område, du ønsker, jeg mærker ind i. 

Det kan fx være: 

  • relationer 
  • livsretning 
  • følelsen af at sidde fast 
  • indre uro eller blokeringer 
  • arbejde og økonomi 
  • energi og livskraft 
  • spirituel udvikling eller følelsen af at have mistet forbindelsen til sig selv  

Jeg arbejder intuitivt med de budskaber, billeder, sansninger og energetiske temaer, der viser sig. Nogle gange handler det om dit nuværende liv. Andre gange viser der sig dybere mønstre, tidligere oplevelser eller energetiske lag, som ønsker opmærksomhed og forløsning. 

Når energien begynder at tale 
Mange oplever sessionen som en spejling af noget, de allerede har mærket – men måske ikke helt har kunnet sætte ord på. En remote energilæsning kan skabe: 
  • klarhed 
  • dybere selvforståelse 
  • kontakt til kroppen og intuitionen 
  • forløsning af følelsesmæssige eller energetiske blokeringer 
  • en følelse af retning, ro eller genkendelse 

Ansvar & integration

En energilæsning er ikke noget, der “gør arbejdet for dig”. Det er ikke en løsning, der fjerner det svære. Og det er ikke noget, der skal fixes, forklares eller pakkes pænt ind. En energilæsning åbner. Den spejler. Den peger – ofte dér, hvor noget i dig allerede ved, men endnu ikke har haft sprog.

Når jeg laver en energilæsning, stiller jeg mig til rådighed som kanal og vidne. Jeg tuner ind i dit felt og formidler det, der er aktivt lige nu – med billeder, sansninger, stemninger og budskaber, som kommer fra et dybt kropsligt og energetisk sted. Det, der ofte rører mest, er ikke det “nye” – men genkendelsen. Som når en klient skriver: “Mine tårer løber bare frit – det resonerer alt det, du siger. Jeg kan mærke, jeg lige skal høre den igen.”

For en energilæsning er sjældent noget, der forstås én gang. Den arbejder videre. Når du modtager en lydfil fra mig, inviteres du til:

  • at lytte mere end én gang
  • at mærke, hvad der bevæger sig i dig over tid
  • at lade ordene lande i kroppen – ikke kun i sindet
  • at handle nænsomt på de indsigter, der kalder

Energien begynder ofte at bevæge sig allerede i selve læsningen. Men integrationen sker i dit liv. I dine valg. I dine grænser. I din villighed til at blive hos det, der åbner sig – også når det er sårbart. Som en anden klient så smukt beskrev: “Jeg står et meget sårbart sted lige nu, men jeg ved, jeg kommer stærkere tilbage.” Det er her, energilæsningen bliver levende. Ikke som noget, jeg giver dig – men som noget, der vækker dig. Jeg holder rummet. Jeg spejler sandheden, som den viser sig i dit felt. Jeg går med dig et stykke. Men du tager skridtene.

Og nogle gange kalder processen videre – ind i kroppen, ind i et fysisk rum, ind i et dybere møde. Alt har sin tid. Alt har sin rytme.

Energiudveksling: 444 kr. inkl. en 20-30 min lydfil, som du frit kan downloade

Jeg takker på forhånd ydmygt for din tillid.

I taknemmelighed & kærlighed

Anja